Foretag søgning
Her kan du søge i alle artikler. Vælg tema eller kategori samt et til flere søgeord, der indkredser det du søger oplysning om.
Temaer:

Fritekst:
Kategorier:


Emma G - 20 urokkelige regler om gode manerer

En ung og moderne Emma Gad for børn.


Anmeldt af: Birgitte Viftrup Mortensen

Hvem skulle tro, det var spændende læsning for børn at høre om pli og god opførsel!? Ikke desto mindre er det emnet i denne bog, flettet sammen med nogle sjove billeder og en god baggrundshistorie, som danner rammen om de 20 regler.

Mine piger på hhv. 7 og 4 år var meget opslugt af at høre de mange regler for god opførsel. Jeg fik ikke lov at stoppe højtlæsningen før hele bogen var gennemlæst. Og det tog noget tid, for en uskyldig regel som nr. 3: Hold bordskik, dækker i virkeligheden over mindst 21 under-regler.

Den gode historie, der omkranser de 20 regler, handler om Emma Gads barnebarn, Emma G. Hun er cool, går i 1. c og så står hun på skateboard, når hun skal i skole og går aldrig i kjole. Hun er ikke en englebasse, men har knækket koden til alle de mange regler. Nemlig, at det kan betale sig at lade de voksne bestemme, så får man ro fra dem og mest positiv opmærksomhed. Så kan man være vild og sej, når de ikke er i nærheden.

Børnene synes det er sjovt og sejt at høre, hvor mange regler, de faktisk går rundt og overholder og hvilke de har sværere ved at overholde. For hele vores liv er jo èt , langt regel-ræs og det kan man godt blive træt af, både som barn og som voksen. Og så er det rart at få sat ord på alle de regler, uden at det er mor og far, der siger endnu en gang hiver dem frem, eller ligefrem vrisser dem ud af sidebenene.

Men er man ikke så meget til regler, så bliver man hurtigt træt af bogen. Og selvom vi i vores familie synes, at regler oftest er med til at gøre det rart og udholdeligt for alle at være under samme tag, så var bogen lige lovlig moraliserende, efter min mands smag. Under regel nr. 4: Hils høfligt, står der fx at de voksne godt kan ”lide høflige børn, men ikke nikkedukker eller supergenerte børn, der kigger ned i gulvet, når de voksne taler til dem. Husk det!” Er man nu èn af de supergenerte børn, så er det nok ikke lige noget man kan lægge på hylden, bare fordi Emma G. synes, at de voksne ikke bryder sig om det. Det er ofte en meget arvelig egenskab, som man kan være heldig at vokse fra.
Eller hvad med regel nr. 15: Lad være med at plage. ”Prøv i stedet at spørge høfligt, om du må få en banan eller æble til at stille den værste sult”. Så bliver det måske også lidt for pænt og moraliserende, må jeg medgive min mand.

Respekt for børn: Alt i alt, er det en sjov og lærerig måde at snakke om regler på, og helt udenom de forsvarsmekanismer og barrikader vi har oppe, når først der er en tilspidset situation. Man kan også  tage en snak om, hvilke regler, der dur og hvilke, der ikke gør. Desuden er det en god anledning til at rose børnene for, hvor mange regler, de har lært sig på så få år. Som voksen får man virkelig øjnene op for, hvor meget et lille barn skal lære, hvis ikke man var opmærksom på det før. Det kan forhåbentlig afføde en forstærket (eller helt ny ??) respekt for ens børn og deres tilpasnings - og indlærings evner.

God læselyst!

Til bogen følger en CD med et sjovt pc-spil og en rigtig sej rapsang af Thormod Holm fra BikstokRøgsystem.

Fakta om bogen:
Forfatter: Hélène Wagn
Illustrator: Mads Berg
Omfang: 80 sider
Pris: 129,- (vejl.)
Udkom: 16. okt. 2006
Politikkens Forlag



Artikler fra samme tema

Karla og Jonas
Successerien om Karla fortsætterRenée Toft Simonsen er klar med sin fjerde bog i serien om Karla.Hvad blev der egentligt af Jonas fra Karla & Katrine? Læs videre i den fjerde bog i serien om venne...
Læs mere

Rakkerungen
Action i et fantasyunivers Rakkerungen Tero lever på gaden i byen Ledutir. Byen er på den anden ende, da fyrst Volores’ bror Altares, er vendt tilbage efter års bortvisning for at holde et stort bryl...
Læs mere

Thomas Winding fortæller julehistorier
Thomas Winding har samlet sine allerbedste julehistorier for børn til en fantastisk samling af sjove og charmerende fortællinger i ét bind med vedlagt oplæsnings-cd.  Julehistorierne har samme ...
Læs mere

Uld - en naturlig termostat
Allerede meget tidligt kan din baby med gråd fortælle om den er tørstig eller sulten, men din baby er faktisk helt op til et år gammel, før den selv kan gøre opmærksom på, om den har det for varmt ell...
Læs mere

Adventskrans
Lav en fin - men nem - adventskrans sammen med børnene. I kan starte med at gå en tur i skoven eller haven og samle bog mellem de visne blade. Bøgetræets frø hedder bog. Det er små trekantede nødder, ...
Læs mere

TV2 søger familie med barn, årgang 2000
Familie med barn i 0. klasse efterlyses TV 2 søger medvirkende til en dokumentarserie der følger børn og deres familier i Danmark. Vi leder efter en familie med et barn født i år 2000, og som bor i h...
Læs mere