
Thomas Winding har samlet sine allerbedste julehistorier for børn til en fantastisk samling af sjove og charmerende fortællinger i ét bind med vedlagt oplæsnings-cd.
Julehistorierne har samme kvalitet, roligt afviklede fortællinger, der bliver medrivende og opslugende, som også kendes fra hans andre børnebøger og fortællinger for børn i alderen seks år og opefter.
Politiken Børnebøger udgiver Thomas Windings bedste historier samlet i foreløbig tre bind med ny sats og tilrettelægning, flere nye illustrationer og med vedlagte oplæsnings-cd’er.
Indhold fra bogen: Bedstefars juleeventyr Nisserne i skoven Onkels kedeligste historie Shh! siger Sjuskedukken
Thomas Winding er kendt og elsket som både børnebogsforfatter, fortæller og filminstruktør. Han er idémanden bag Bamse og Kylling, Tyllefyllebølleby, Se Hundested og gø og mange andre udsendelser i dansk børnefjernsyn. Han har lagt stemme til klassikere som Emil fra Lønneberg, Super Carla og Alfons Åberg. Han har skrevet og illustreret en lang række børnebøger og modtog i 1991 Kulturministeriets Børnebogspris og i 1996 Dansklærernes pris.
Thomas Windings bedste historier udkom den 26. september. Flere af Thomas Windings bedste historier udkommer til januar 2007. Om forfatteren: Thomas Winding (f. 1936) var elev på Kunstakademiet inden han fik arbejde som avistegner og blev medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen i årene 1956-63. Fra 1963 til 1984 var han forfatter og producer ved Danmarks Radios Børneafdeling. Han var lærer og højskoleforstander på Ærø 1984-88. Og højskolelærer på Filmhøjskolen i Ebeltoft 1992-94, senere konsulent på Det danske Filminstitut. Frem til 1994 tilknyttet Information som tegner og anmelder. Thomas Winding har bl.a. modtaget Fritz Olsen prisen, Kulturministeriets børnebogspris, Dansklærernes pris, Victor B. Andersens Hæderslegat, Boghandlermedhjælpernes Børnebogspris og Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat.
Fakta om bogen: Forfatter: Thomas Winding Illustrationer: Bente Bech, Mette Dreyer, Tove Krebs Lange og Charlotte Pardi Omfang: 208 sider Pris: Kr. 199,- indb. (vejl.) inkl. cd Udkom: 2.11.06
|